Metropenge bringer her en dugfrisk nyhed fra lånemarkedet. Den velkendte udbyder Vivus er overgået fra at tilbyde kviklån, til at tilbyde en rentefri kredit i op til 30 dage. Den helt store forskel er, at der ikke længere er en fastlagt løbetid på 30 dage, som det var tilfældet med deres kviklån.

Du kan nu selv vælge om du fx. ønsker at have pengene i 30, 60 eller 90 dage. Valget er dit, omend en længere løbetid altid vil betyde flere omkostninger samlet set. Vi ser nærmere på den interessante ændring hos Vivus.

Fra kviklån til kassekredit – hvad er forskellen?

Nu hvor Vivus er gået fra kviklån og til at tilbyde en kassekredit, vil du sikkert gerne kende til forskellen. Og selvom det kan lyde som to ret forskellige ting, minder de på mange måder om hinanden. Du har samme muligheder for at søge de pengebeløb du efterspørger, uanset om det er 2.000 eller 4.000 kroner. Du har samme muligheder som ny og eksisterende kunde hos dem, på de områder, er alt ved det gamle.

Det centrale er den løbetid du kan vælge. Tidligere kunne du maksimalt optage kviklån i op til 30 dage, men det er nu ændret, så løbetiden er ubestemt. Det giver dig en større frihed og fleksibilitet, til at vælge en passende tidshorisont. Historisk set har kviklån altid haft en begrænsning på 30 eller 45 dage. Den er fjernet ved deres kassekredit, hvor du nu kan vælge at have pengene i 2 eller 3 måneder. Du skal være bedst om det vil koste dig ekstra, men muligheden er til stede.

Løbetid: Fra 30 dage til ubestemt

Hvorfor så denne ændring i løbetid fra 30 dage til ubestemt? Der kan være flere årsager til ændringen hos Vivus, men vi er overbeviste om at de lovmæssige ændringer i kviklånsbranchen har en væsentlig indflydelse. I 2016 blev det nemlig vedtaget, at forbrugere skulle have en 48 timers betænkningstid, inden at kviklånet kunne gennemføres og udbetales. Dette for blandt andet at undgå dårlige og impulsive beslutninger hos forbrugeren. Omend det selvsagt fjerner hele formålet og det smarte ved denne finansieringsløsning – muligheden for hurtigt at få penge ind på kontoen.

Ved at tilbyde dig en kredit som kunde, med en ubestemt løbetid, må deres løsning nu tilhøre en anden form for finansieringstype. Det bør betyde at du fortsat kan få pengene hurtigt ind på kontoen og hvor fremgangsmåden vil være meget identisk – hvis du ønsker det. Med det primære tvist, at du har større mulighed for at vælge en passende løbetid.

Vi ser positivt på ændringen hos Vivus, da det er med til at give en anderledes og bredere vifte af lånemuligheder på markedet.

Vivus – fra kviklån til rentefri kredit
Feedback