Finansielle organisationer i Danmark, du bør kende til som forbruger. Vi ser på tre af de centrale organisationer, inden for forbrugslån og lån generelt. Få et godt indblik i deres roller, hvorfor de er vigtige og andet relevant. Læs med på Metropenge. 

Finanstilsynet – Tilsyn med låneselskaber

Finanstilsynet er en organisation, hvis mest fornemme opgave er at holde tilsyn med pengeinstitutter og låneselskaber på det danske marked. Det er vigtigt med en høj grad af sikkerhed, tryghed og troværdighed, når danskerne låner penge til forskellige formål. Uanset om det er til bil, bolig eller forbrug.

Tilsynet er med til at sikre, at gældende lovgivning og regler bliver overholdt. De er med andre ord din sikkerhed for, at du trygt kan søge forbrugslån online, da det ofte er med forbrugeren i fokus. Det er én af grundene til at mange låneselskaber, der ikke har oplyst klart og tydeligt nok om ÅOP på deres produkter, er blevet straffet med en større bøde.

Det er Finanstilsynet der gør, at de forskellige firmaer og pengeinstitutter ikke bliver for “smarte”, men er tvunget til at følgende gældende regler og retspraksis.

Se mere på www.Finanstilsynet.dk.

Finansanke.dk – Klager over forbrugslån

Det har ikke altid været nemt at klage over et forbrugslån, men det er blevet noget mere ligetil, efter Finansanke.dk er kommet på banen. De har været godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet siden 1. januar 2015 og gør det mere enkelt for dig, at udtrykke din utilfredshed.

De giver et rigtig godt indblik i hvad og hvordan du bør gøre som forbruger. Du bør dog først læse og undersøge, om der er en chance for du får hold i klagen. Det er ikke nemt at få medhold, så prøv at læse tidligere afgørelser og lignende på hjemmesiden, inden du går i gang.

Se mere på www.Finansanke.dk.

Nationalbanken – styrer landets renter, pengepolitik mv.

Nationalbanken (Danmarks Centralbank) er én af de vigtigste finansielle organisationer i Danmark, da den styrer dansk økonomi på mange måder. Det gør de ved at håndtere renteniveauet, den danske valuta og pengepolitikken. Deres primære opgave er at sikre stabilitet i den finansielle branche, fx. i form af stabile priser. Det er en uafhængig organisation, der har eksisteret længe og som bankernes bank, har de en stor indflydelse på hvilke renter du ender med at kunne opnå, når du søger boliglån, banklån eller forbrugslån.

Det er også Danmarks Centralbank der beskytter den danske valuta, over for udenlandske spekulanter eller når eksterne faktorer påvirker en åben økonomi som den danske. De har længe ført en fast kronekurs over for euroen og er med til at holde inflationen på et fornuftigt lav niveau, blandt andet via deres valutakurspolitik.

Se mere på www.nationalbanken.dk.

Feedback